Ugen der gik (uge 23)


Trods ugen har været ekstra kort, er der alligevel nået at ske en hel del i Børnebyen.

Vi har endnu engang haft besøg af 3. klasserne, som denne gang har haft grønne fingrer, og fået dekoreret vores plankeværk med en masse krydderurter og jordbærplanter.
Sikke det pynter.

Både jord og planter er blevet sponsoreret af Svendborgsund Plantesalg. Vi siger jer så mange tusind tak.

Udover at plante planter, var der søreme også tid til at afprøve vores storskærm med lidt Fortnite, og trampolinen skulle også afprøves med nogle seje tricks.

Med Børneby-børnene har vi været i fuld gang med at erobre lande fra hinanden og afprøve vores paratviden i Disney-film. De voksne må vist overgive sig til børnenes klogskab indenfor denne kategori.

Ugens kage blev rabarbertrifli som, på opfordring af Josefine, fik råcreme på toppen. Det var så stor en succes, at der slet ikke nåede at blive taget billede inden det var forsvundet ned i vores maver.
MUMS!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *