Ugen der gik (uge 25)

I weekenden, har vi været i fuld gang med at rydde ud, så der har været klar til at vise stedet frem fra sin bedste side.

Køkkenet har været rødglødende og til-melet det meste af ugen, da der har været lavet pølsehorn i MASSEVIS til åbent hus arrangementerne mandag-onsdag. Det var en KÆMPE succes.
Indmeldelser er strømmet ind fra alle sider. FANTASTISK!!

Heldigvis blev der lidt pølsehorn i overskud, som børnene kan få glæde af til sommerturen til Valdemars Slot på tirsdag.

Sommeren er for alvor ved at være over os, og der er blevet sat godt gang i vandkampene. Vi trængte vist alle til at blive kølet ned.

Næste uge byder også på en masse sol og varme, så vandkamps-remedierne kan vist roligt blive liggende fremme.

Slutningen af ugen har budt på brætspils-hygge. Der er blevet udfordret logo-viden, strategi og vågenhed.

Ugens kage blev, på opfordring af 5. klasserne, en gentagelse af forrige uges succes med 3. klassernes skumfiduskage. Her fik vi bekræftet, at børnene KAN få for meget sukker. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *