UGEN DER GIK – UGE 39

De sidste cookies blev solgt i starten af ugen, og vi har nu samlet over 1.000 kroner sammen til Børn, Unge og Sorg.
Endnu et arrangement vil forestå inden længe, og vi vil samlet sende indtjeningen ind til organisationen.

Mobilgemme -den nye tids form for gemmeleg blev afprøvet i mandags. Det krævede et par gange, før vi fandt den rigtige måde at gøre det på. Men så blev det også sjovt.
Børnene blev forkælet med nybagte boller, hvilket faldt i rigtig god jord.

Flere af børnenes høretelefoner er blevet dekoreret i flotte farver. Nogen har fået fingre-skader og er blevet opfordret til at holde en pause, fordi dillen gik amok 🙂
Men de blev dæleme flotte.

Onsdag blev der afholdt stor pool-turnering. Der blev kæmpet en brav kamp -holdene imellem.
Det endte dog med at Jens Emil og Marius løb af med sejren som “Dagens Pool-mestre”, og præmien var hér et ekstra stykke af Nicolines valgte banankage.

“Nicoline” gik igen senere på ugen. For hér blev hun kåret som “Månedens Ven”. Trods hun ikke var der, var mange af pigerne opsat på at skulle give hende den gode nyhed. Så på allerfineste “Nobel-stil” blev vinderen ringet op med FaceTime, så vi alle kunne se hendes overraskelses-udtryk 🙂
Stort tillykke til Nicoline.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *