UGERNE DER GIK (UGE 41 & 43)

Ugerne er bare fløjet af sted!!
Det var da kun lige i forgårs at 4. klasserne startede i Børnebyen!?
Det er det så ikke, nej.

I uge 41 blev Thea sat lidt mere ind i teknologiens verden, og kom med drengene på Pokémon Go-jagt. Der blev kæmpet om Pokémons ved skolen, som herefter var lidt svære at få fanget i Pokéballs’ne. Men det lykkedes!

Tirsdag blev krea-rummet forvandlet til -hvad der i hvert fald lignede en bagerbutik. Kartoffelmel UD OVER DET HELE!! Og en lille smule i balloner også, som udgjorde små squishies, som er gode til at stimulere taktil-sansen.

Onsdag stod den på grøn sandkage, som var bestilt af Jens, Trash-Monster-sortering og senere: endnu en vellykket madaften. Trods nogle af risene var en anelse underkogte, kunne sovsen, kødbollerne og tilbehøret redde det meste.

Der har været godt gang i systuen. Pigerne gik amok med pude-syning, og endte med at få syet 8 flotte puder i løbet af torsdagen.

Selvom der var ferie i uge 42, skete der alligevel lidt:
Gulvene blev slebet, så der ikke er flere børn, som må gå hjem med splinter i fødderne.
Overvågningskameraer er der blevet sat op. Disse er sponsereret af vores gavmilde lokalmand, Nikolaj -fra Rema1000, Vindeby. Endnu engang; en KÆMPE tak.
Nannas og Livs far, Thomas, fik også kørt en tur rundt på området og fik slået vores græs, så det stod pænt til da vi åbnede dørene om mandagen. Også en STOR tak til dig 🙂

Mandag i sidste uge fik vi udhulet og skåret græskarhoveder, så børnene kan blive taget pænt imod om morgenen.

Der er blevet lavet en masse perler og Theas vaniljekage med chokoladecreme blev spist med velbehag.

Ugen sluttede af med et hold friske forældre, som gik AMOK på vores udenomsareal. Træer er skåret til, buske er blevet klippet, og der er blevet lavet bænke til vores “nye” bålplads. TUSIND TAK for en KÆMPE indsats. I har gjort det SUPER godt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *