Børnebyen søger barselsvikar

Sundhøj Børneby søger medarbejder til barselsvikariat pr. 19.04.2022 eller snarest herefter (20 timer/ugen)

Da den daglige leder går på barsel, søger juniorklubben en medarbejder som vil være med til at skabe leg, nærvær og yde omsorg for stedets børn.
Sundhøj Børneby er en privat juniorklub for 4.-6. klasse fra Tåsingeskolen. Vi finder den sociale-, kreative-, aktive- og personligt udviklende barndom som værende essentielt for børnene, hvilket afspejler sig i vores aktiviteter i huset. ”Respekt” er et gyldent nøgleord i Sundhøj Børneby; både for sig selv, hinanden og også de ting, som man arbejder med.

Vi søger én der:

  • Er energisk, initiativrig, imødekommende og nærværende
  • Brænder for at skabe og udvikle aktiviteter for børn i 4.-6. klasse
  • Er engageret i et lille personale-team på 3
  • Er reflekterende i sit arbejde
  • Kan varetage praktiske opgaver i form af dagligdagsindkøb, lettere vedligeholdelse af indendørs og udendørsområder mv.
  • Finder forældresamarbejde vigtigt, og kan indgå i vigtige og almindelige dialoger med forældrene
  • Kan orientere om dagligdagen i form af nyhedsbreve og løbende opslag på hjemmeside samt Facebook-side

Vi tilbyder:

  • En juniorklub hvor kun fantasien sætter grænser for aktiviteter
  • En juniorklub hvor børnene i grove træk sætter dagsordenen
  • En juniorklub hvor der er højt til loftet
  • En juniorklub med månedlige aftenarrangementer
  • En juniorklub i konstant udvikling, og med mål for at være det bedste fristed for børnene
  • En personalegruppe, hvor humor, omsorg og ligeværdighed er nøgleordene
  • En stilling med flere funktioner – pædagogisk, praktisk og kommunikativt
  • Fast arbejdstid 13.00-16.30 alle hverdage. De resterende timer er vekslende

Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte daglig leder, Thea Nielsen på telefon 22230509

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelsen at begge attester er tilfredsstillende i forhold til stillingen.

Samtaler vil blive afholdt tirsdag d. 08.03.2022 efter kl. 17.

Ansøgningsfrist senest 01.03.2022

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *