Energisk, initiativrig, humoristisk og omsorgsfuld klubassistent SØGES

-Brænder du for at arbejde med børn i 4.-6. klasse?

-Er du fuld af gode idéer til aktiviteter til denne målgruppe?

-Ser du socialt samvær, udvikling, tryghed og nærvær som værende vigtige elementer for ethvert barneliv?

-Er du med på tossestreger og ballade?

-Kan du arbejde under vekslende arbejdstider?

Hvis du kan sige ”JA” til ovenstående, er du helt sikkert dén vi står og mangler.
Sundhøj Børneby er en privat juniorklub for 4.-6. klasse fra Tåsingeskolen.

Hér sætter vi børnene i 1. række, og deres trivsel er derfor altafgørende for vores arbejde. Vi finder det sociale, kreativitet, og personligt udviklende essentielt for et godt barneliv, hvilket afspejler sig i vores aktiviteter i huset.
”Respekt” er et gyldent nøgleord i Sundhøj Børneby; både for sig selv, hinanden og også de ting, som man arbejder med.

Vi søger en klubassistent med start pr. 1. august 2022 til 15 timer om ugen. Timerne ligger typisk mellem 13.00 og 16.30 mandag-fredag.
1-2 gange om måneden afholdes der aften-arrangementer, og det vil derfor kræve en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

En ren børneattest samt straffeattest skal foreligge.

Lyder det som noget lige for DIG, så skriv endelig en ansøgning til: mail@sundhoej-boerneby.dk eller kig forbi med ansøgningen i vores åbningstid.

Ansøgningsfrist senest 30. april 2022

Ved spørgsmål, ring da til Sundhøj Børnebys daglige leder, Thea M. Q. Nielsen på: 2223 0509

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *