Sundhøj Børneby er finalist i IKEA Naboskab – hjælp os med din stemme!

Vi har en rigtig dejlig nyhed at dele: Sundhøj Børneby er blevet udvalgt som en af de tre finalister i IKEA Odenses Naboskab-konkurrence 😍
Ansøgningen er blevet til gennem et fælles arbejde mellem bestyrelsen og daglig leder, og vi er meget glade og stolte over, at Børnebyen er kommet så langt.

Hvis vi vinder, modtager vi en makeover til en værdi af op til 100.000 kr. Det vil give os mulighed for at skabe endnu bedre rammer for børnene med hyggelige opholdsområder, kreative miljøer og praktiske løsninger i hverdagen.

Derfor håber vi, at I vil støtte os med en stemme, hvis I kommer forbi IKEA Odense i perioden 15. juni til 15. august.

Sådan stemmer du:
• Handl i IKEA Odense
• Gem din kvittering
• Riv stemmedelen af nederst på kvitteringen
• Læg den i stemmeboksen for Sundhøj Børneby

Du kan læse mere om konkurrencen og de tre finalister på IKEA’s hjemmeside.

Hver stemme tæller, og vi vil være meget taknemmelige for jeres støtte. Del også gerne budskabet med familie og venner, som handler i IKEA i løbet af sommeren.

Tusind tak for opbakningen til Sundhøj Børneby og vores fantastiske fællesskab 🥰

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *