Ingen bestyrelse – ingen Børneby

Ekstraordinær generalforsamling

Torsdag den 16. november kl. 17 indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling i Sundhøj Børneby.
Til den ordinære generalforsamling, hvor det kun var den nuværende bestyrelse som deltog, blev der genvalgt tre bestyrelsesmedlemmer. Vi mangler dog stadig 1 medlem (og gerne 2 suppleanter). Hvis børnebyen ikke kan stille en bestyrelse med minimum 4 medlemmer, er konsekvensen at Børnebyen må lukke. Det ønsker vi selvfølgelig ikke, for det går rigtig godt i Børnebyen. Der er styr på økonomien, og der er en velfungerende ledelse og personalegruppe.

Børnetallet er lige nu:
4. klasser = 45 tilmeldte børn
5. klasser = 15 tilmeldte børn
6. klasser = 2 tilmeldte børn

Det vi mangler lige nu, er jeres deltagelse og engagement. Børnebyen er en selvejende institution – som skal have en forældrebestyrelse for at eksistere. Som forældrebestyrelse har man rig mulighed for at præge dagligdagen i Børnebyen. Bestyrelsesmøder afholdes hver anden måned og er af ca. en times varighed. Hvis I har spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, er I velkommen til at kontakte daglig leder, Thea på tlf. 22230509

Der vil være mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til Børnebyens hverdag.

Tilmelding:
Tilmeld via mail til daglig leder, Thea på mail@sundhoej-boerneby.dk senest onsdag den 15. november. Vi vil også gerne høre fra dem der ikke kan deltage, så vi ved hvem der har modtaget invitationen.

Tid og sted:
Sundhøj Børneby torsdag den 16. november 2023 kl. 17.00 til 18.00 Vi glæder os til at se jer.


Bedste hilsner

Louise, Pia, Ivan, Gorm og
Thea
Bestyrelse og Daglig leder af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *